Alexanderteknik

Alexanderteknik

Som barn er måden vi sidder, står, går og bøjer os på – og hvordan vi trækker vejret helt naturligt i balance. Men mens vi
vokser op, kommer vi let ud af balance, det resulterer i at vi kommer til at slide forkert på vores krop. Resultatet ses ofte som smerter – typisk i nakke, skuldre og ryg. Ubalancen kan selvfølgelig også opstå, hvis du bliver udsat for en skade som fx et brud eller et whiplash. Gennem Alexanderteknik lærer og øver du dig i at genskabe kroppens og åndedrættets naturlige balance, og på den måde forebygges eller reduceres de smerter du tidligere har oplevet.

Hvordan fungerer teknikken?

Alexanderteknikken arbejder ud fra viden om at hovedets frihed og relation til nakken og resten af rygsøjlen er bestemmende for hvor effektivt kroppen kan fungere.

Ved at frigøre unødig spænding mellem hoved og hals, lettes presset fra hovedet på rygsøjlen. Således at holdningsmusklerne ved rygsøjlen – via sin refleksmekanisme –  kan strække sig og der bliver plads fra ryghvirvlerne til diskus. Derved bliver der øget plads til de indre organer, hvorved disse kan fungere mere optimalt, ligesom der bliver øget frihed i leddene så en bedre koordination bliver mulig. Ryggen begynder at bære sig selv uden kompenserende spændinger, og en oplevelse af lethed i kroppen indfinder sig.

Kroppens holdningsmuskulatur stimuleres og det ændrede mønster gør at musklerne arbejder i forlængelse, på en mere dynamisk måde og en jævnt fordelt muskeltonus indfinder sig. Det giver en levende, stærkere og mere fint koordineret kropsfunktion, der kan bevares selv i en høj alder.

Med Alexanderteknik får du redskaber til selv at styre dit bevæge- og reaktionsmønster. Alexanderteknikken lærer dig anvendelige redskaber til at navigere i stressede livssituationer. Gennem en proces af gentagelser og uddybning af principperne danner du over tid et langtidsholdbart vane – og bevægemønster.

Hvordan foregår en lektion?

Gennem let berøring og mentale direktiver vejleder læreren dig i en konstruktiv hvilestilling og enkle hverdagsbevægelser såsom at sidde, stå, rejse- og sætte sig, løfte og gå, og hvad du selv kan gøre for at påvirke disse funktioner.

Dernæst kan det basale arbejde implementeres til stort set alle andre ønskede aktiviteter, f.eks. sport, musik -udøvelse, dans, computer- arbejde m.m.

Et intensivt forløb i starten med flere lektioner ugentligt anbefales for optimalt udbytte.  Processen er dog individuel og kan forløbe forskelligt afhængig af dine behov og naturligvis af hvad du ønsker at få ud af det. Forløbet afhænger således af:

  • din egen indsats – hvor ofte du modtager lektioner og om du bruger teknikken hjemme.
  • om du kommer med skader eller ønsker at forebygge dem,
  • og til dels din alder. I jo tidligere alder du starter, desto lettere er det at implementere teknikken, men det er aldrig for sent.

Alexanderteknikkens oprindelse og udvikling

Alexanderteknik er udviklet af australieren Frederick Matthias Alexander i slutningen af 1800-tallet. F.M Alexander var uddannet professionel recitator (oplæser) og fik tidligt i karrieren problemer med sin stemme, som ingen læger kunne løse. Ved at iagttage sig selv i spejle, mens han reciterede, opdagede han visse vaner med hans vejrtrækning og i måden han bevægede sit hoved i forhold til kroppen, som ikke var tydelige under almindelig tale. Han observerede, at han gjorde noget andet, end det han troede, han gjorde.

Ved hjælp af en minutiøs fremgangsmåde fik han ændret sine vanlige bevægemønstre og vejrtrækning. Dette hjalp og problemerne med stemmen forsvandt. Efterfølgende lægeundersøgelser viste en betydelig forbedring i funktionen af både hans strubehoved, stemmebånd og åndedræt. Alexander opdagede også, at teknikken virker på hele mennesket og ikke kun på stemmen, og han brugte disse erfaringer til at formulere specifikke principper for hensigtsmæssige bevægemønstre, og udviklede en teknik, der lærer disse principper videre til andre.

De oprindelige principper praktiseres i dag og udvikles til stadighed. Der forskes i mange forskellige aspekter og effekter af Alexanderteknikken.

Tavshedspligt og Etik

Din Alexanderteknik lærer har tavshedspligt og videregiver derfor aldrig oplysninger om sine elevers helbred og andre fortrolige oplysninger uden elevens samtykke. Vores etiske grundlag foreskriver, at alle elever bliver respekteret og dermed aldrig udsættes for at bliver kompromitteret på person, værdighed og integritet.

Foreningen DFLAT

Alexanderteknik bygger på 150 års erfaring og varetages i Danmark af lærere, som er certificeret til at undervise i Alexanderteknik og underlagt DFLATs (Dansk Forening af Lærere i Alexanderteknik) etiske regelsæt. DFLAT (Dansk Forening af Lærere i Alexanderteknik) er en forening af Alexanderteknik lærere, som har en certificeret uddannelse til at undervise i Alexanderteknik. Er din lærer medlem af DFLAT er du sikker på, at han/hun har den certificerede 3 årige uddannelse, som DFLAT kræver.
Foreningen blev dannet i 1987 og er tilknyttet den britiske forening “The Society of Teachers of the Alexander Technique” (STAT), som blev etableret i 1958, og som har hovedsæde i London. DFLAT er forpligtet til at følge denne forenings professionelle og etiske standard. Foreningens formål er primært at videreføre traditionen og sikre den høje undervisningsstandard, som blev grundlagt af F.M. Alexander og hans nærmeste medarbejdere, samt at udbrede kendskabet til Alexanderteknikken i teori og praksis. Hvis du ønsker at støtte og fremme udbredelsen af Alexanderteknik uden selv at være Alexanderteknik lærer, kan du blive ven af foreningen. Alle medlemmer får løbende tilsendt nyheder fra foreningen via mail. Meld dig ind ved at sende en mail til foreningens formand. E-mail: info@dflat.dk

Bestyrelsen

Formand: Jeppe Juhl Christensen – kontakt info@dflat.dk
Næstformand: Carsten Møller
Kasserer: Anne Helms
Bestyrelsesmedlem: Ida Wraber
Bestyrelses elevrepræsentant: Rie Elowsson

Udvalg

Etisk Råd

Mary McGovern – kontakt: marymcgovern2000@gmail.com
Annette Kibsgaard – kontakt: annettekibsgaard@hotmail.com

Skoleudvalg

Vivi Hansen vivihansen@hotmail.co.uk
Fryd Bjørner mhbulow@gmail.com